Når man i Danmark begår kriminalitet, risikerer asylansøgere at blive hjemsendt. En 26-årige mand, der blev udvist som teenager, er nu truet som voksen, mens byretten i Aarhus venter på en mentalundersøgelse af manden. For selvom udsigten til udvisning hænger i luften, kan hensynet til hans psykiske sygdom blive altafgørende for sagens udfald og hans fremtid i Danmark.
Af Cathrine de Nijs Johansen
I det lille retslokale sidder forsvareren og rømmer sig. “Jeg så også helst, at han dukkede op,” siger han om sin klient, mens blikket i hans ansigt dog ikke skildrer overraskelse. Dommeren og de to nævninge vurderer, at dagens retsmøde kan afholdes, på trods af at den tiltalt ikke er mødt op i retten.
Sagen drejer sig om fornærmende tiltale og vold med politiet, der skulle være hændt en januarmorgen tilbage i 2022 ved Comwell i Aarhus. Politiet fandt ved samme lejlighed større mængder narkotika på den tiltaltes hotelværelse, som manden også er tiltalt for at være i besiddelse af, samt et større pengebeløb.
Sagen har kørt i flere dage, og anklageren håber på, at der bliver afsagt dom denne gang og taler for en straf på 60 dages ubetinget fængsel og en udvisning, da den 26-årige ikke har dansk statsborgerskab.
Humanitære hensyn på spil
Det er ikke første gang, at tiltalte skal forholde sig til en mulig tvangsudvisning. Selvom han har boet i Danmark, siden han var tre år gammel, blev den dengang 15-årige dreng i 2013 udvist af Danmark til Kosovo, efter han fik afslag på hans ansøgning om at forlænge hans opholdstilladelse.
Et afslag, som han modtog, på trods af at han var psykisk syg og havde brug for et særligt præparat, der ikke var tilgængeligt i Kosovo. Historien om afslaget blev dengang bragt i samtlige landsdækkende medier og afgørelsen blev herefter mødt at stærk kritik fra bl.a. Europarådet.
Sagen blev taget op i Udlændinge- og Integrationsudvalget i Folketinget, hvorefter Danmark hentede den 15-årige dreng hjem igen og gav ham humanitær opholdstilladelse; en type opholdstilladelse, der kun gives i tilfælde, hvor en asylansøger har særlige hensyn, der bør tages. For den tiltaltes handlede det om at sikre, at han kunne modtage behandling for hans sygdom, som han ellers ikke ville kunne i Kosovo.
Nye detaljer kan afgøre 26-åriges fremtid
Den tiltaltes forsvarer kommer under proceduren med sine afsluttende bemærkninger, og forsvaret kredser sig ind på den tiltaltes historik i psykiatrien, og han henviser til en bunke af artikler om sagen tilbage i 2013, som han har taget med sig. Forsvareren appellerer til, at man fra rettens side tager hensyn til mandens alvorlige psykiske sygdom.
Dommeren fortæller, at graden af mandens dårlige psykiske helbred er nye oplysninger i sagen, og at beslutningen om at fremme sagen derfor skal revurderes på ny. Kort efter går dommerne ud for at votere. Da de kommer tilbage, giver dommeren besked på, at der er behov for en uddybende redegørelse af den tiltaltes sygdomsforløb, før de kan tage stilling til, hvilken straf manden egner sig til, da tiltalte ellers risikerer at blive udvist af Danmark uden mulighed for behandling igen.
En mentalundersøgelse er derfor nødvendig, forklarer dommeren, hvorfor der udstedes en arrestordre på den 26-årige, hvilket den tiltaltes forsvarer ikke har nogen kommentar til. “Det er ikke så velset at få sin egen klient anholdt,” begrunder han.
Retsmødet om den 26-årige mand udsættes, indtil der er foretaget en mentalundersøgelse af manden.